Nordfyns Volleyball Klub BGF

 

Vi træner:

Mix, herre og DameVolley Danmarksserie, torsdage i Bogense Hallerne, Hal 1, kl. 19.00-21.00.

Kids- og teenvolley (5 - 17 år) , torsdage kl. 17.30-19.00, Bogense Hallerne, Hal 1.

Hvis du eller dit barn har lyst til at være med til en prøvetræning, så mød bare op eller skriv sms til Tine (træner) på tlf. 61130877


I Kidsvolley/teen spilles der med lettere bolde og lavere nethøjde. Reglerne er modificerede og tilpassede til børnenes alder og niveau. Træningen opdeles derfor også efter alder og/eller niveau.

Spillet udvikler sig fra ren bevægelse til kaste- gribebevægelser til volleyballkast og slag og frem til det færdige volleyballspil.

Generel information:

I Nordfyns Volleyball Klub BGF mener vi at volleyball er en god aktivitet for børn og unge, da der vægtes fællesskab og teamwork på en anden måde, idet det ikke er en kontaktsport. Det er en aktivitet hvor piger og drenge kan spille sammen, og hvor der trænes ud fra en filosofi om at alle kan bidrage på lige vis.   

Vi vægter desuden et godt børn- og ungemiljø i klubben – det skal være rart for både spillere, forældre og trænere at være i hallen.

Derudover prioriterer vi at det skal være sjovt, at få sved på panden og selvfølgelig individuel udvikling -teknisk og holdmæssigt.

Vi ser gerne at forældre bakker op om træningen, særligt for de mindste, og ikke mindst deltager aktivt i planlægningen såvel som til eventuelle stævner.

 Kidsvolley (5-11 år)

Kidsvolley er opdelt i levels:

  • Level 0, 1 og 2 bygger på rotationsprincippet og er målrettet de 6-9 årige
  • Level 3 indeholder alle volleyball-slagene, men det er tilladt at gribe bolden anden gang. Spillet udvikler den taktiske forståelse af volley.
  • Level 4 sætter fokus på overgangen til teenvolley

Teenvolley (12-17 år)

Teenvolley er et udviklingsspil med masser af boldberøringer, så teknikken lynhurtigt udvikles.

  • Der er to levels i Teenvolley, så alle kan være med
  • Der er 2-3 spillere på banen ad gangen
  • Der spilles på en badmintonbane

Grundtanken i Teenvolley er at give et bredere tilbud til alle unge med et fleksibelt spil- og turneringskoncept, der tilgodeser den enkelte teenspillers ambitioner og ønsker.

 

Mød op i indendørs træningstøj og sko samt med godt humør. :-)

 Vi glæder os til at se både forældre og børn!

Trænerteamet består af:

Kidsvolley:

Tine Thode

Teenvolley:

Tine Thode

Har du spørgsmål eller vil du gerne vide mere så kontakt træner Tine Thode på tlf. 61130877


Mixvolley, Herre Serie 1 og Dame Danmarksserie

Vi starter mixtræning, Herre serie 1 og Dame Danmarksserie første torsdag i september kl. 19-21.00 i Hal 1, Bogense Hallerne. Kom frisk, nye som gamle, garvede som nybegyndere. 

 Træner for Dame Danmarksserie: Hans Worsøe

 Holdleder for Dame Danmarksserie: Louice Jakobsen


Nordfyns volleyball Klub bgf - hvem er vi?

I Bogense Gymnastikforening hedder vores volleyballafdeling Nordfyns Volleyball Klub BGF (NOVO). Det er altså det navn vi bruger officielt i turneringer og til stævner.

I Nordfyns Volleyball Klub BGF vægter vi socialt samvær højt, men går også op i at opnå de bedst mulige resultater, når vi deltager i turneringer og stævner.

Vi træner som udgangspunkt herre og dame sammen, men laver også opdelt træning alt efter hvilke hold vi har i den gældende sæson og hvilke turneringer vi stiller op 

Vi har et hold i Dame Danmarksserien.

Derudover har vi 1 mixhold med i Fyns Volleyball Kreds' og DGIs fælles mixturnering på Fyn. 

Herrerne spiller serie 1

Vi træner i Bogense Hallerne (Hal 1), hvor vi har mulighed for at opstille 3 baner i vores træningstid. 

Klubben ledes af en klubleder og et medlem af Bogense Gymnastikforenings bestyrelse i samråd med Medlemmerne. Derudover har vi på seniorniveau 1 træner på herre/mix samt 1 træner og 1 holdleder for vores damehold.

Vi byder altid nye medlemmer velkomne, og er også åbne for nybegyndere, såfremt man har boldøje.