Her finder du information om Bogense Gymnastikforenings bestyrelses beslutninger omkring håndtering af Covid 19.
Kontingent:
Vi tilbagebetaler ikke kontingent i sæsonen 2020/2021. Skal vi gøre dette, vil det betyde at Bogense Gymnastikforening må ophøre. Og det tror vi ikke er i nogens interesse. Betaling af kontingent i Bogense Gymnastikforening er for medlemsskab af foreningen og ikke for en ydelse.
Smitteforebyggelse:
Klik her for retningslinjer til forebyggelse af smitte under aktiviteter og træninger.
Aflysninger:
Vi følger Regeringens forbud, men træffer også egne beslutninger omkring yderligere aflysninger af aktiviteter for at udvise samfundssind og tage ansvar på bedste vis.
I Bogense Gymnastikforening vægter vi fællesskab og personlig udvikling højt. Vi bestræber os på at tilpasse vores tilbud til de behov som vores medlemmer har, og endvidere er vi omstillingsparate og foreningstraditionelle på samme tid. I Bogense Gymnastikforening er der altid plads til at give en hånd med uanset tilhørsforhold, og vi sætter stor pris på det solidariske engagement der bliver lagt i foreningen for at fremme sammenhold, resultater og målsætninger.
Foreningen er ledelsesmæssigt drevet af en bestyrelse på 5 medlemmer og 2 suppleanter. Derudover har vi en masse dygtige instruktører og trænere, der alle løfter et stort ansvar i dagligdagen, for at opretholde vores hold og aktiviteter. Vi vægter at give dem relevant uddannelse og kompetenceløft til at kunne tilbyde vores medlemmer det nyeste og bedste inden for den gældende idrætsgren.
Vil du også gerne bidrage til foreningen med forslag til nye aktiviteter og hold, eller som instruktør, træner, ressourceperson mv, så er der altid plads til flere. Kontakt formand Sara Bang Birkeland og hør om dine muligheder.
Der afholdes bestyrelsesmøder ca. hver anden måned. Ønsker du at se referater fra møderne, så kontakt formand Sara Bang Birkeland på tlf 41406077 eller mail Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..
Fra venstre (øverst): Sara Bang Birkeland, Marlene Skov, Louice Jacobsen og Birgitte Schwabe.
Fra venstre (nederst): Connie Kjærgaard, Birgit Mortensen og Anne Damsted.
Tlf.: 28603450