Powerwalk i Bogense gymnastikforening

Powerwalk betyder rask gåtur, og er en god måde at komme i form på. Hvis du godt kan lide at gå, så er powerwalk noget for dig. Det er almindelig gang, men i højt tempo. Pulsen kommer op, uden at belaste kroppen på samme måde som ved fx løb. Du får styrket dine muskler, forbedret konditionen, sat fedtforbrændingen op, får stærkere led og knogler, men ikke mindst en masse frisk luft.

Gruppen mødes ved Bogense hallerne og har forskellige ruter i området. Både skoven, stranden og byen bliver brugt til træningen. Undervejs stoppes der op og laves øvelser, så hele kroppen bliver arbejdet igennem. De eneste forudsætninger du skal have, er ønsket om at bevæge dig udendørs. Påklædning efter vejret og selvfølgelig et par gode sko.