Forældre/barn (1-3 år)

Udskriv

FORÆLDRE/BARN (1-3 år)
TORSDAG Bogense Skoles hal
kl. 16.30 – 17.30
Start den 7. september 2017

”Forældre/barn” er et hold for børn fra ca. 1 til 3 år. Børnene skal gerne kunne gå!

Der lægges stor vægt på samarbejdet mellem børn og voksne, hvor alle gerne skal have det sjovt og få sved på panden.

Vi starter med sanglege, fangelege og der skal danses til musik. I redskabsrummet finder vi bolde, tørklæder, faldskærm, ærteposer mm. Men de store ting skal også frem, så vi kan prøve nogle sjove og udfordrende redskabsbaner. På den måde tages der både hensyn til barnets fin- og grovmotorik.

Hver gang slutter vi af med en rolig aktivitet, fx en sang, massage eller måske ligger vi bare og lytter til et stykke musik.

Påklædning for store og små: Gymnastiktøj, joggingtøj, bare fødder eller gymnastiksko.

Holdet deltager i foreningens forårsopvisning og der vil være udgifter til opvisningstøj på max. 200 kr. (for barn + voksen)

Sæsonpris: kr. 450,- (det er kun barnet der tilmeldes - men mor eller far hører selvfølgelig med i prisen!)

TIL TILMELDINGSSIDEN

Instruktør:
Marie Henriksen,
tlf. 50 73 11 47

Instruktør:
Anne Østergaard
tlf. 28 70 04 96

 

 

Senest opdateret: Mandag, 02. oktober 2017 16:16